Værdigrundlag


Westergaard CSM er en moderne arbejdsplads hvor der er plads til individualitet og kreativitet. Den enkelte konsulent arbejder både med egne projekter og som deltager i andres projekter. Helhed betyder meget, og derfor lægges der også stor vægt på, at arbejde og privatliv forenes.

Som virksomhed og på arbejdspladsen har vi desuden altid følgende kerneværdier for øje:

Ordentlighed

For os handler Ordentlighed om at være forberedt og udvise rettidig omhu – især overfor vores kunder. Det handler dog også om at være ekstra serviceminded, og om at behandle hinanden ordentligt på arbejdspladsen.

Troværdighed

For os er det utrolig vigtigt at vi kan stå inde for det vi yder og tilbyder. Derfor er Westergaard CSM heller ikke bange for at sige nej tak til opgaver, vi ikke føler at vi kan løfte. Troværdighed betyder at vi er ærlige i vores arbejde, og vi tør sige vores mening – også selvom det ikke altid er den kunden gerne vil høre – og at vi holder vores aftaler. Overordnet betyder det at have indlevelse og forståelse for vores kunder, os selv, og vores kollegaer.

Kompetence

Det kræver sit at være en moderne, professionel, voksende og leverandøruafhængig konsulentvirksomhed. Især kompetencer. Det kræver blandt andet at vores konsulenter har den rigtige uddannelse, den rigtige faglighed, et godt overblik, og formår at dele deres viden med hinanden og med kunder. Det betyder også at vi kender vores begrænsninger hver for sig, vores styrke som helhed, og at vi i øvrigt leverer den aftalte kvalitet til den aftalte tid!

Engagement

De fleste kunder, samarbejdspartnere og gæster der besøger os på arbejdspladsen, lægger mærke til at vi har det godt med hinanden. Vi viser vores arbejdsglæde og interesse for kunder og kollegaer. Det er vigtigt at kunne lide det man laver, og derfor lægger vi vægt på at vores konsulenter hele tiden har spændende og udfordrende opgaver, er med til at udvikle nye ydelser og produkter, og samtidig har friheden til at vælge til og fra. Når konsulenterne får deres behov opfyldt, er det nemlig også nemmere, at opfylde kundens behov.

Copyright og Trademark statements – følg dette link